Sjællands eneste seniorhøjskole
7 værker - 7 forfattere - 7 verdensdele eller Knivkursus eller Aktiv livsglæde
K40-2027
3. oktober 2027
9. oktober 2027
Vælg mellem:
7 dage - 7 forfattere - 7 verdensdele
Knivkursus
Aktiv livsglæde
7 dage - 7 forfattere - 7 verdensdele:
Tag med på en enestående rejse gennem verdenslitteraturen, hvor vi i løbet af en uge bevæger os gennem syv verdensdele og syv store værker.
Fra Abdulrazak Gurnahs østafrikanske koloniverden i Paradis, og Gao Xingjians erindringsarbejde og eksilerfaring i Et ensomt menneskes bibel til Ernest Hemingways enkle og storladne fortælling om kamp og værdighed i Den gamle mand og havet.
Aftenerne byder på sang, foredrag og koncert, så fællesskab og kultur går hånd i hånd med litteraturen.
Knivkursus:
Glæd dig til et praktisk ugekursus for begyndere og øvede, der har mod på at lave smukke, personlige og unikke knive.
Lær at lave en kniv, så den helt opfylder dine ønsker for en perfekt kniv til jagt, fiskeri og andre fritidsformål.
Du bliver ledt igennem alle faser i knivmageriet: design, materialevalg, skæftning, udslibning, skedesyning og finish. Medbring gerne egne knive til slibning.
Knivkurset foregår i undervisningslokalet og i Liselunds smukke udendørs omgivelser. Mikael har alt fornødent værktøj og materialer med. Udover værkstedstimerne kan du se frem til en uge med traditionelle højskoleaktiviteter som fællessang, fortælling, foredrag og udflugt.
Der bliver travlt i værkstedet og der bliver ikke nødvendigvis planlagt pauser, men der er altid mulighed for at gå til og fra.
Materialeudgift: 350 kr. Bliver lagt på betalingsopgørelsen.
Derudover er der udgifter til:
Klinge - 50-600 kr.
Skæfteklods - 50-300 kr.
Aktiv livsglæde:
Livet bliver ikke nødvendigvis rigere af at sidde stille, faktisk tværtimod. Bevægelse giver energi, styrker kroppen, udfordrer hjernen og skaber fællesskab. På Aktiv Livsglæde inviterer Liselund Højskole til en uge, hvor vi udforsker glæden ved at bruge kroppen gennem aktiviteter, der både udfordrer, inspirerer og underholder.
Vi skal prøve kræfter med golf, frisbeegolf, aquagymnastik, stjerneløb, naturvandringer, samarbejdsøvelser og forskellige former for bevægelseslege. Nogle aktiviteter giver lidt højere puls, mens andre fokuserer på balance, koordination, koncentration og samspil med andre.
Ugen er tilrettelagt med en naturlig vekslen mellem mere aktive og mere rolige aktiviteter, så du får bevæget både krop og sind uden at blive overbelastet. Fokus er ikke præstation, men bevægelsesglæde, fællesskab og lysten til at være aktiv gennem hele livet.
Undervejs ser vi nærmere på, hvordan fysisk aktivitet påvirker vores trivsel, livskvalitet og mentale sundhed og hvorfor bevægelse er en af de bedste investeringer, vi kan gøre i os selv – også langt op i årene.
Som altid på Liselund Højskole bliver der også plads til morgensamlinger, fællessang, foredrag, ekskursion, gode samtaler og hyggelige aftener.
En uge fyldt med oplevelser, smil, frisk luft og aktiv livsglæde.
OBS Betaling af deltagergebyret sker samtidig med tilmelding. Når du klikker på knappen 'Indsend tilmelding' bliver du ledt videre til et betalingsvindue. Du har først en plads på kurset når deltagergebyret er betalt, samt bekræftelse fra Liselund Højskole er modtaget.
Pris pr. person:
6.500 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.750 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.750 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
5.250 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.530 kr. - Dagskursist

