Sjællands eneste seniorhøjskole
Øhop eller Rundstrik i farver
K22-2027
30. maj 2027
5. juni 2027
Vælg mellem:
Øhop
Rundstrik i farver
Øhop:
Pak rygsækken og tag med på vandringer ud i det smukke Sydvestsjællandske landskab.
Vi ø-hopper mellem områdets mindre og større perler af øer og inddæmmede landområder. Vi oplever en enestående smuk natur, et varieret terræn, ro, og kulturseværdigheder.
Vi går i et tempo, hvor alle kan være med. Undervejs holder vi pauser, nyder den tidlige sommer i naturen og lytter til fortællingerne om egnen og øerne. På ø-vandringerne kører vi til og fra færgelejerne i bus og sejler ud til øerne.
Holder du af frisk luft, natur og det glade fællesskab, der helt naturligt opstår, når vi bevæger os sammen – så kom med Liselund Højskole på Øhop.
Vi går sådan ca. imellem 9-12 kilometer på en vandring – men vi tæller oplevelser og fællesskab mere end kilometer. Der vil være god mulighed for både at afkorte og forlænge ruterne undervejs – og hoppe i bølgen blå.
Glæd dig til en uge i Liselund Højskoles smukke historiske rammer med traditionelle højskoleaktiviteter.
Rundstrik i farver:
Glæd dig til en kreativ uge med strik og farver.
Strikdesigner Stine Hoelgaard guider os igennem ugen i et spændende program bestående af strik med farver i den vanedannende teknik 2-farvet rib.
Her er der rig mulighed for at strikke med sine medbragte garnrester og kombinere farver i eget mønsterforløb. Der slås op til en projektpose med en rund bund. Ugen byder også på at lære en ny opslagning og andet lækker finish, så du kan tage et færdigt produkt med hjem, fyldt med ny strikkeviden og minder fra en dejlig uge.
Kurset kræver ingen særlige forudsætninger, hvad angår strik. Bare lysten til at arbejde med strik og lære nyt. Du kan se frem til en kreativ uge i Liselund Højskoles smukke historiske rammer, der byder på en enkelt dag med øhop og ellers strik, sang, fortælling og fællesskab.
OBS Betaling af deltagergebyret sker samtidig med tilmelding. Når du klikker på knappen 'Indsend tilmelding' bliver du ledt videre til et betalingsvindue. Du har først en plads på kurset når deltagergebyret er betalt, samt bekræftelse fra Liselund Højskole er modtaget.
Pris pr. person:
6.500 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.750 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.750 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
5.250 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.530 kr. - Dagskursist

