Sjællands eneste seniorhøjskole
Skriv dit liv eller Sang for sangbesværede
K8-2017
21. februar 2027
27. februar 2027
Vælg mellem:
Skriv dit liv
Sang for sangbesværede - programmet er på vej
Skriv dit liv:
Har du et ønske om at skrive dine erindringer eller er du allerede i gang? Måske mangler du ideer til at komme videre i processen? Vi arbejder med skriveøvelser og erindringsskrivning i et nært og trygt fællesskab. Her får du mulighed for at skrive om erindringer fra dit liv i form af kortere eller længere tekster.
Igennem oplæsning og feedback af erindringstekster, vil du få mulighed for hente inspiration i fællesskabet til din egen skrivning.
I løbet af ugen vil du blive præsenteret for en række ideer og redskaber, der kan sætte skub i erindring og skrive-flow.
Sanserne vækker vi igennem daglige skriveøvelser, der gør brug af fotos, breve, rekvisitter, musik og mindfulnessøvelser.
Igennem præsentation og oplæsning vil du stifte bekendtskab og hente inspiration i danske forfatteres forskellige måder at skrive erindringer på.
Medbring din egen bærbare computer. Medbring gerne igangværende projekter, ideer, fotos, breve og andre små rekvisitter, der kan sætte skriveprocessen i gang.
Glæd dig til en uge på Liselund Højskole med ro og inspiration til at skrive dine erindringer.
Sang for sangbesværede:
Programmet er på vej.
OBS Betaling af deltagergebyret sker samtidig med tilmelding. Når du klikker på knappen 'Indsend tilmelding' bliver du ledt videre til et betalingsvindue. Du har først en plads på kurset når deltagergebyret er betalt, samt bekræftelse fra Liselund Højskole er modtaget.
Pris pr. person:
6.500 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.750 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.750 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
5.250 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.530 kr. - Dagskursist

