Sjællands eneste seniorhøjskole
Kunstfotografi eller Hverdagsturisme
K5-2026
25. januar 2026
31. januar 2026
Vælg mellem:
Kunstfotografi
Hverdagsturisme
Kunstfotografi:
Drømmer du om at udtrykke dig gennem fotografiets kunst? At udvikle et unikt perspektiv og skabe nye forestillinger?
Dette ugekursus er skræddersyet til dig, der er nysgerrig på fotografiets uendelige muligheder.
Uanset om du er nybegynder eller erfaren fotograf, byder kurset på en spændende rejse ind i kunstfotografiets verden. Vi bevæger os ud over de traditionelle rammer og dykker ned i en verden af eksperimenter og kunstneriske udtryksformer.
Ved kunstfotograf Lisbeth Johansen & freelancefotograf David Bisbjerg undersøger vi forskellige genrer som iscenesat- konceptuelt- portræt- og dokumentarfotografi. Vi afsøger mediets grænser og undersøger dets potentiale for at fortælle historier og udtrykke følelser. Vi veksler mellem oplæg og interessante opgaver med indlagte benspænd. Du får løbende feedback og individuel vejledning.
Det primære fokus er på indhold frem for teknik, så alle slags kameraer kan benyttes, også mobiltelefonens.
Hverdagsturisme:
Et højskolekursus for dig, der vil
skrive, sanse og tænke med åbne øjne.
At være hverdagsturist er at gå på opdagelse i det almindelige liv – i det, vi plejer at skynde os forbi.
Det handler om at stille sig til rådighed for verden, for livssyn og oplevelser, der undrer, forstyrrer og bevæger – og derfra reflekterer og erfarer gennem ord.
Vi bruger kreativ skrivning som metode til at fordybe os i det nære og det mærkelige, det genkendelige og det uventede. Vi laver filosofiske vandringer, fordi man tænker og sanser anderledes, når man bevæger sig.
Du behøver ingen skriveerfaring – kun nysgerrighed og lyst.
Vi skriver i hånden og på computer, i ro og i fællesskab, med kaffe, tid og nærvær. Her er plads til at dele – og til at være i din egen proces.
Pris pr. person:
6.300 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.550 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.550 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
5.050 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.530 kr. - Dagskursist

