top of page

Strik og stræk en grøftekant eller Storebælt - Danmarks buetegn

K39-2026

20. september 2026

26. september 2026

Vælg mellem:

  • Strik og stræk en grøftekant

  • Storebælt - Danmarks buetegn


Strik og stræk en grøftekant:

Glæd dig til en kreativ uge med strik og stræk.

  

Strikdesigner Stine Hoelgaard guider os igennem ugen i et varieret program af forskellige teknikker, hvor brugen af farver spiller en central rolle. Du får masser af inspiration til at strikke din helt egen blomstrende grøftekant ind i dit eget strikkeprojekt. 


En uge hvor kreativiteten er i højsædet, med fokus på strå, bær, blomster og blade. Vi kommer til at afprøve forskellige "blomstrende" teknikker og strikker derudover tredimensionelle blomster og blade,  der sys på strikken.  Ideer til kompositioner af blomster og strå finder vi blandt andet på vores udflugt til skønne Agersø, hvor vi lader os inspirere til strikkeprojekter af øens smukke natur. 

Med udsigt til havet strækker vi kroppen i blide yogaøvelser og tager på opdagelse rundt på øen. Vi besøger bl.a. ”Birgits gemmer” – et fint lille håndarbejdsmuseum.  


Kurset kræver ingen særlige forudsætninger, hvad angår strik og yoga! Bare lysten til at arbejde med strik, design og blid og rolig yoga som en rar pauseaktivitet. 


Storebælt - Danmarks buetegn:

Hvor vi end vender og drejer os i vores smukke område omkring Liselund Højskole knejser Storebæltsbroen i al slags vind og vejr. 

Et fascinerende byggeri der skaber bånd og samhørighed imellem mennesker fra øst til vest.


Glæd dig til et højskoleophold med en enestående mulighed for at få en faglig indføring i overfartshistorien, Storebæltsbyggeriet og livet omkring broen. Du kommer til at møde en ganske særlig fortælling om pigerne fra Sprogø og gutterne fra Livø, når tidligere museumsleder af Forsorgsmuseet i Slagelse gæster Liselund Højskole. 

Ekskursionerne går til fascinerende Agersø med sin helt egen vegetation og historie og til Korsør, hvor vi går på opdagelse under Storebæltsbroen. Vores udflugter er for alle – også lettere gangbesværede. 

Liselund Højskole byder på masser af sang, foredrag og fællesskab: “… Når verden lukkes ind, bygger vi bro fra sind til sind”



Pris pr. person:


6.300 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet

5.550 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet

5.550 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen

5.050 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen

4.530 kr. - Dagskursist


Strik og stræk en grøftekant eller Storebælt - Danmarks buetegn

Liselund Højskole

Slotsalleen 44

4200 Slagelse

liselund@liselund.dk 

Tlf.: 5852 3120 - Kontoret er åbent hverdage mellem kl. 09.00 - 12.00

CVR: 41418893

EAN: 5790002605987

  • Facebook
Kontrolrapport
Liselund Højskole Nyhedsbrev

Regnskab over indsamlinger:

bottom of page