Sjællands eneste seniorhøjskole
Senioryoga
K46-2026
8. november 2026
14. november 2026
Glæd dig til en dejlig uge med blid hatha- og yin yoga. Programmet er særlig tilrettelagt til seniorer med fokus på styrkelse af hele kroppen. Vi arbejder med balance, smidighed, og meditation og forkæler både krop og sind med masser af blid yoga og egenomsorg.
I løbet af kurset vil vi i teori og praksis beskæftige os med åndedrættet. Du vil få nyttige redskaber til, hvordan du igennem hele livet kan styrke og optimere åndedrættet.
Der venter dig en uge med masser af selvforkælelse i form af skøn og afslappende yoga i vores rummelige og afslappede rammer. Der vil være god mulighed for at vende hjem med ny inspiration til din yogapraksis.
Vores udflugt går til Agersø. Her nyder vi naturen og stilheden, når vi laver yoga med havudsigt og måske tager et frisk vinterbad. Varmen får vi, når vi nyder kakaoceremoni og mindfulnessøvelser i TribeHouse.
Vi slutter dagen af hjemme på Liselund Højskole med en hyggelig højskoleaften med ild i pejsen og i fællesskabets tegn.
Kurset henvender sig både til nybegyndere og øvede yogier.
Medbring lun sweater og varme sokker.
Vi har yogaudstyr på højskolen, men du er velkommen til at medbringe dit eget yogaudstyr.
Pris pr. person:
6.300 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.550 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.550 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
5.050 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.530 kr. - Dagskursist

