Sjællands eneste seniorhøjskole
Klædt på til klassisk
K19-2026
3. maj 2026
9. maj 2026
Hvordan skelner man mellem Barok og Romantik? Er det finere at kunne lide Händel end Hindemith? Og hvorfor blev det Wien, der lagde navn til Wienerklassikken? Alt dette og en hel del andet bliver du meget klogere på gennem dette ugekursus, hvor vi i en underholdende og oplysende form dykker ned i den klassiske musiks historie, centrale begreber og kunstneriske udtryk.
I år bliver vi klogere på, hvorfor nogle af de helt store komponister bliver kaldt de store, når vi blandt andet dykker ned i Bachs, Mahlers og Brahms’ musik og prøver at forstå, hvorfor de på hver deres måde betragtes nogle af de største komponister. Vi lærer også om den russiske balletmusik og hylder Carl Nielsen, når Mathias Hammer kommer forbi og gør os klogere på Danmarks store nationalkomponist. Vær med, når vi igennem en spændende højskoleuge lytter til en perlerække af klassiske værker sammen og fordyber os i det klassiske musikunivers gennem koncerter, spændende foredrag og musikquiz. Vi får besøg af Henrik Dam Thomsen, der skal fortælle os om Celloens magiske lyd og vi skal nyde koncert både med ham og senere på ugen med sopran Marie Dreisig og pianist Thomas Roland. Og så skal vi selvfølgelig synge en masse fra højskolesangbogen. Når ugen er omme, er du godt klædt på til klassisk!
Pris pr. person:
6.300 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.550 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.550 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
5.050 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.530 kr. - Dagskursist
