Sjællands eneste seniorhøjskole
Klædt på til klassisk eller På cykel i Vestsjælland
K19
Vælg mellem:
Klædt på til klassisk
På cykel i Vestsjælland
Klædt på til klassisk:
Hvordan skelner man mellem Romantik og Barok? Er det finere at kunne lide Mozart end Mahler? Og hvad er egentlig en pauke? Alt dette og en hel del andet, bliver du meget klogere på, når du deltager i kurset “Klædt på til klassisk” på Liselund Højskole.
I en underholdende og oplysende form dykker vi ned i den klassiske musiks historie, centrale begreber og kunstneriske udtryk. I år skal vi hele jorden rundt og prøve, om vi kan høre forskel på den franske, russiske og amerikanske musik.
Vi skal også forbi Norden og sågar et smut til Østen, når vi lytter til en perlerække af klassiske værker og fordyber os i det klassiske musikunivers gennem koncerter, foredrag og musikquiz.
Vi får bl.a. besøg af Jakob Weber, der fortæller om slagtøjets verden og vi nyder en koncert både med ham og senere på ugen med sopran Elsebeth Dreisig og pianist Thomas Rischel. Når ugen er omme, er du godt klædt på til klassisk!
Glæd dig til en uge med fællesskab og højskolesang i Liselund Højskoles historiske rammer.
På cykel i Vestsjælland:
Er du glad for at cykle og opleve naturen fra cykelryggen, så henvender kurset sig til dig. Vi cykler ud i den smukke midt- og vestsjællandske natur. Undervejs oplever vi historiske og kulturelle seværdigheder.
Vi får dejlig motion og tempoet er overkommeligt med flere pauser undervejs. Hver dag byder på nye ruter og oplevelser. Glæd dig til en uge med traditionelle højskoleaktiviteter som fællessang, koncerter og et positivt fællesskab.
Medbring din egen cykel/elcykel, cykelhjelm, fornuftigt tøj og øvrigt udstyr du får brug for.
Vi cykler omkring 20-30 km på en hel dag. Der vil hele ugen være mulighed for individuelle hensyn, fx at afkorte cykelruterne.
Pris pr. person:
6.200 kr. - Enkeltværelse m. bad og toilet
5.450 kr. - Dobbeltværelse m. bad og toilet
5.450 kr. - Enkeltværelse, bad og toilet på gangen
4.950 kr. - Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen
4.430 kr. - Dagskursist