Slider1.jpg

Når maden er noget særligt

Køkkenholdet på Liselund har en passion for spændende og velsmagende mad fremstillet af gode, friske råvarer – flere fra egen have. For god mad handler om liv og fejring af livet. Om at dele vores madoplevelser med hinanden, både i tilblivelsen og ved spisebordet, så selv en grå tirsdag kan beriges med samtaler og nye smagsoplevelser.

Alt bliver lavet fra bunden, og vores brød og kager er hjemmebagte. Vi bruger lokale råvarer af høj kvalitet. Det lokale er vigtigt, fordi vi vil kende de råvarer, som vi bruger, og vi vil kende dem, der leverer råvarerne til os.

Maden på Liselund er alt fra en almindelig frikadelle til en spændende eksotisk ret. Vigtigst er den gode smag, og at det er lavet fra bunden af gode råvarer. Vi kalder det et ærligt køkken, fordi der ikke snydes på vægten og fordi vi vil være kendt for, at på Liselund spiser man godt.

Det sker ofte, at vi har gæster med særlige ønsker og krav til menuen, og dem vil vi gøre alt for at efterkomme. Kontakt os på forhånd, hvis du er vegetar/veganer, har allergier, er på slankekur eller specialdiæt, så finder vi en løsning. Du kan skrive dine særlige ønsker, når du tilmelder dig et kursus.

17-05-17_185.jpg
1/6