Sjællands eneste seniorhøjskole
ZENOBIA koncert
Dato: torsdag den 21. maj 2026
Tidspunkt: kl. 19.30 - ca. kl. 21.30
Entre: kr. 115 i forsalg uden gebyrer her: ZENOBIA koncert | Billetter | Slagelse | Musik | Billetto — Denmark
Entre ved indgangen: kr. 125 per person
Billetten inkluderer kaffe, the, vand og lidt sødt.
Trioen Zenobia har i mange år været en fast del af den danske musikscene med forførende og stemningsfyldte fortolkninger af den danske sangskat. Trods et traditionelt musikalsk udgangspunkt med danske viser og salmer, gør kvinderne musikken til deres egen ved at bidrage til traditionen med egne sange og kompositioner samt nye fortolkninger af de kendte sange.
Alle Zenobia koncerter indeholder Zenobias egne sange samt velkendte årstidssange og andre hits fra den danske sangskat. I løbet af koncerterne er folkemusikken altid repræsenteret ved 2-3 numre – enten Mette Kathrines nye kompositioner eller traditionelle melodier. Fællessang er også en del af programmet, hvis der forefindes sangbøger, salmebøger eller sangark. Det hele kædes sammen af Zenobias fortællinger og anekdoter.
Alle er velkomne.

