Sjællands eneste seniorhøjskole
Hvordan får man den skrupskøre idé at tage på etapevandring fra Viborg til Rom? Foredrag v/ Dorthe Carlsen
Dato: Torsdag den 18. juni 2026
Tidspunkt: kl. 19.30 - 21.30
Entre: Kr. 110 per person, der inkluderer kaffe/the og lidt sødt. Billetter k øbes forud på www. billetto.dk
Hvordan får man den skrupskøre ide at tage på etapevandring fra Viborg til Rom?
Vidste du, at Europa har et meget fint netværk af vandrestier, og at Camino de Santiago langt fra er den eneste pilgrimsrute i Europa?
Dorthe Carlsen har vandret cirka 3.500 km gennem Europa. Fra Domkirkepladsen i Viborg til Peterspladsen i Rom, som hun nåede den 2. november 2024.
I oktober måned 2025 fortsatte hun sin vandring. Denne gang fra Rom via Napoli og blandt andet øerne Stromboli og Vulcano til Palermo.
Hør hvordan vandringen, stilheden, stilstanden og nærheden til naturen gik i blodet på den 67-årige tidligere topleder i mediebranchen. Men hør også om mødet med mange mennesker fra mange forskellige lande, der havde valgt at gå langt. Alle med hver deres historie og formål med at vandre langt.
Velkommen til et medrivende foredrag og en berigende aften i vores smukke sal.

