top of page

Skriv dit liv eller Slægtsforskning

Vælg mellem:

Slægtsforskning

Skriv dit liv


Slægtsforskning:

Det fængslende ved slægtsforskning er muligheden for at komme tættere på sine forfædre og sin familiehistorie. Slægtsforskning giver indblik i den tid, dine forfædre levede i.

Når man slægtsforsker, klarlægger man sine aner og finder ud af, hvem der gemmer sig bag navne og årstal. Kurset introducerer, hvordan man tilgår arkiver, offentlige databaser og andre steder, hvor familiehistorier kan være gemt.

Kurset er både for nybegyndere, og personer der er længere i sin forskning. Undervisningen er praktisk orienteret, så undervisningen bliver tilpasset præcis til, hvor du er, og hvor du gerne vil hen.


Skriv dit liv:

Har du et ønske om at skrive dine erindringer eller er du allerede i gang? Måske mangler du ideer til at komme videre i processen? Vi arbejder med skriveøvelser, hvor du får mulighed for at skrive om begivenheder i dit liv i form af korte tekster.

Igennem præsentation, oplæsning og feedback vil du stifte bekendtskab med ældre og yngre danske forfatteres forskellige måde at skrive erindringer på.

På “Skriv Dit Liv” arbejder vi med ideer og redskaber, der kan sætte skub i erindring og skrive-flow. Sanserne vækker vi i skriveøvelser, der gør brug af fotos, breve, rekvisitter, filmklip, musik og mindfulnessøvelser.

Du er velkommen til at medbringe din egen bærbare computer. Medbring evt. også fotos, breve og andre små rekvisitter, der kan sætte din skriveproces i gang.

Glæd dig til en hyggelig jule-skrive-uge med ro, inspiration og masser af fællesskab i Liselund Højskoles smukke rammer.


Priser pr. person:

Enkeltværelse med bad og toilet - 5.950 kr.

Dobbeltværelse med bad og toilet - 5.350 kr.

Enkeltværelse, bad og toilet på gangen - 5.350 kr.

Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen - 4.850 kr.

Hjemmeboende - 4.330 kr.

bottom of page