top of page

Seniordans eller Maleri


Vælg mellem:

Seniordans

Maleri


Seniordans er ensbetydende med smil, glæde, god musik og hyggeligt samvær. Her er plads til alle, såvel nybegyndere som garvede dansere. Kom alene eller sammen med din partner og lad vores dygtige instruktører spænde danseskoene for og føre os med sikker hånd igennem diverse danse. Det bliver en uge, hvor vi får rørt både latter- og benmuskler.

Dansene er konstrueret til populær og festlig musik, og kurset foregår i vores rummelige og smukke sal med højt til loftet.

Traditionelle højskoleaktiviteter som fællessang, foredrag og ekskursion er en inspirerende og varieret del af dansekurset,


Maleri. har du lyst til en uge med tid til at fordybe dig i maleriets forunderlige verden, så er dette kursus skræddersyet til dig.

Gennem workshops og oplæg bliver du taget i hånden, så du får mod på at prøve kræfter med maleriet og samtidig blive klogere på billedkunstens historie.

i løbet af ugen vil du møde benspænd, både i form af materialer og teknikker, men også kreative øvelser.

Vi skal samle inspiration, male og vi skal kloge os på kunst i fællesskab. Kurset er både for dig der er godt i gang og trænger til ny inspiration, men også til dig, der bare gerne vil snuse lidt til maleriet.




Priser pr. person:

Enkeltværelse med bad og toilet - 5.950 kr.

Dobbeltværelse med bad og toilet - 5.350 kr.

Enkeltværelse, bad og toilet på gangen - 5.350 kr.

Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen - 4.850 kr.

Hjemmeboende - 4.330 kr.

bottom of page