Pilgrimsvandring

Vi indbyder i det spirende forår til en lille uge med pilgrimsvandring, hvor vores vandringer vil centreres omkring langsomhed, enkelthed og stilhed – og med fokus på at skabe rum til fælles ro, fordybelse, forundring og oplevelse. Vi begiver os gennem den vestsjællandske  natur til særegne steder, hvor fortid og nutid mødes. Vi deler livshistorier med hinanden på vores vandringer gennem landskabet og møder undervejs stedkendte personligheder, som fortæller os spændende egnshistorier. Med sin flere tusinde år gamle tradition for at skabe rum til stilhed og eftertanke er pilgrimsvandring en modvægt til samtidens stress og jag. 

WEB-walking-g550e570f6_1920300.jpg