top of page
< Tilbage

TYS TYS VI ER TYSKE Foredrag v/ Ella og Hans Jørgen Bonnichsen

Dato: Tirsdag den 7. maj 2024
Tid: Kl. 19:30 - 21:30
Entre: Kr. 100 som betales ved indgangen og inkluderer kaffe/forfriskning

TYS TYS VI ER TYSKE er et både bevægende og forstemmende foredrag om de store kriges konsekvenser og aftryk i hverdagslivet og vi får et særligt indblik gennem søskendeparret Ella og Hans Jørgen Christian Bonnichsens foredrag om deres egen sønderjyske familie.

Det er en familiehistorie formet af livet i grænselandet. Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, og hans søster Ella, bærer i deres navne familiens tunge arv: Hans Jørgen Christian er opkaldt efter sin fars tre brødre, der faldt i tysk krigstjeneste under Første Verdenskrig, og søsteren Ella er opkaldt efter sin moster, der døde under et bombardement af Hamborg i 1943.

Familiens helt store skam knytter sig til moderens bror Gustav, der meldte sig til Waffen-SS, gjorde tjeneste ved Østfronten og som fangevogter i kz-lejren Neuengamme, hvor de danske politifolk blev interneret. I 1946 blev han efter kort tid i arresthuset i Haderslev henrettet for sine forbrydelser under krigen.

Hør Ella og Hans Jørgen Bonnichsens historie, der også berører de mange traumer, der via fortrængninger fortielser og skam er blevet nedarvet gennem generationer.

TYS TYS VI ER TYSKE Foredrag v/ Ella og Hans Jørgen Bonnichsen

bottom of page