Seniordans 1

Seniordans er ensbetydende med smil, glæde, god musik og hyggeligt samvær. Her er plads til både nybegyndere og garvede dansere. Kom alene eller sammen med din partner og lad vores dygtige instruktører spænde danseskoene for og føre os med sikker hånd igennem diverse danse. Det bliver en uge, hvor vi både får rørt latter- og benmuskler. Dansene er konstrueret til populær og festlig musik, og kurset foregår i vores rummelige og smukke festsal.

Traditionelle højskoleaktiviteter som morgensamling, fællessang, foredrag og udflugt er en inspirerende og varieret del af dansekurset.