top of page

Sønderjylland - på kanten af Danmark eller Rockens store poeter

Vælg mellem:

Rockens store poeter

Sønderjylland - på kanten af Danmark


Rockens store poeter har beriget vores liv gennem årtier.

Hvad enten vi har at gøre med Bob Dylan, Patti Smith eller vores egen skarpe Niels Skousen, er det vigtigt at kende sin kulturs rødder og grunde over, hvad musikken og sangene har betydet for os. Det forsyner os siden med en viden om, hvad vi er rundet af.

Hvad skete der under ungdomsoprøret? Hvilke sange identificerede vi os med, og hvad er aktuelt i dag? Vi skal lytte til og tale om sange sammen og sætte spot på rock-poesien, på det musikalske udtryk og den kulturelle betydning. Det sker via teksterne selv og med brug af liveklip, film og podcast. Guldet, magien og livsvisdommen hentes op, så vi alle kan se, mærke og tage ved lære på ny - eller for første gang.

Få dig en på opleveren og kig forbi “Rockens Store Poeter”på Liselund Højskole.


På kanten af Danmark ligger landsdelen Sønderjylland med sin helt egen unikke historie, kultur og traditioner.

Er du nysgerrig efter at vide meget mere om Sønderjylland, så er dette ugekursus lige noget for dig.

Du vil få rig mulighed for at sanse og opleve alt det særlige sønderjyske lige fra det historiske, det kulturelle til det sproglige.

I foredrag, fortælling og film om den store krig og Genforeningen kommer vi helt tæt på den sønderjyske historie.

Vi inviterer til foredrag om det sønderjyske kaffebord - med lidt godt til ganen selvfølgelig og mulighed for selv at bage fra gamle sønderjyske opskrifter.

Er du nysgerrig efter at møde nogle af egnsdelens kendte og anerkendte politiske og kulturelle personligheder?

Dem får du mulighed for at gå i dialog med på Liselund Højskole, hvor de holder foredrag, der lægger op til refleksion, samtale og diskussion.

Foråret blomstrer i vores smukke Parkhave, når vi krydser parken til Slagelse Klosterruin. En særlig lille rejse i B.S. Ingemanns fodspor byder kursets udflugt på, der går til Sorø.

Glæd dig til en uge om Sønderjylland - i det Vestsjællandske.



Priser pr. person:

Enkeltværelse med bad og toilet - 5.950 kr.

Dobbeltværelse med bad og toilet - 5.350 kr.

Enkeltværelse, bad og toilet på gangen - 5.350 kr.

Dobbeltværelse, bad og toilet på gangen - 4.850 kr.

Hjemmeboende - 4.330 kr.


bottom of page