Pilgrimsvandring

Med sin flere tusinde år gamle tradition for at skabe rum til stilhed og eftertanke er pilgrimsvandring en modvægt til tidens stress og jag. Kom med på en lille uges pilgrimsvandring med rig mulighed for at sanse og opleve det smukke forår i den vestsjællandske natur, hvor fortid og nutid mødes. På vores vandringer gennem landskabet, deler vi livshistorier med hinanden og møder undervejs stedkendte personligheder, der fortæller os egnshistorier. Vores vandringer centreres omkring enkelthed og stilhed med fokus på at skabe rum til fælles ro, fordybelse, forundring og oplevelse. Vi går 10 til 15 km hver dag.