Maleri

Har du lyst til en uge med tid til fordybelse i maleriet, så er dette kursus skræddersyet til dig. Gennem workshops og foredrag bliver du taget i hånden, så du får mod på at prøve kræfter med maleriet og samtidig bliver klogere på billedkunstens historie. Vi skal prøve forskellige teknikker og male både indendørs og udendørs. Kurset er både for dig der er godt i gang og trænger til ny inspiration og også til dig, der bare gerne vil snuse lidt til maleriet. Liselunds smukke park og hyggelige stuer danner rammen om en højskoleuge, som også byder på morgensamlinger, ekskursioner og højskolesang.