Kom i gang med sang

Har du mon fået at vide, at du burde synge lidt lavere, at du synger falsk eller er du bare aldrig rigtigt kommet i gang med at synge? Har du brug for at føle dig tryggere ved at synge, når der er andre til stede? Eller vil du bare gerne forstå noget mere om, hvordan stemmen fungerer? Så er dette kursus skræddersyet til dig! Her er der plads til alle slags stemmer. Vi lærer i hold og solo, hvordan vi bedst bruger vores stemme og krop, så vi kan finde glæde og tryghed ved at synge. I form af workshops, foredrag og fællessang bliver du taget i hånden og løftet videre med din særegne stemme, så sang også kan blive til en sand livsglæde for dig. Derudover byder ugen på foredrag, udflugt og en spændende koncert. I løbet af ugen får alle deltagere ud over den skemalagte undervisning 30 minutters soloundervisning.