
Hvem tilhører fortiden og Vandringer i Vestsjælland
L1: Historien kan være et våben, men hvordan hænger din, min og vores opfattelse af den rigtige historie sammen, og hvordan bruges historien aktivt i dag? Kurset beskæftiger sig med historien, og hvordan den bliver brugt. Du bliver præsenteret for en række begreber inden for historiebrug - fra den kollektive erindringshistorie til politisk historiebrug. Kurset vil have en praktisk tilgang. Du vil lære, hvordan du selv bliver påvirket af historien, og hvordan du selv videreformidler fortællinger. Du vil gå fra kurset med en bredere indsigt i, hvordan politikere, kunstnere og du selv anvender historien, og hvorfor visse historiske begivenheder bliver brugt som argument for krig og fred, samt hvorvidt man overhovedet kan tale om "korrekt" historie.
L2: Kom med ud på vandringer i den enestående smukke vestsjællandske natur. Kurset byder på mangfoldige oplevelser i naturen, hvor vi samtidig udforsker egnens historiske og kulturelle seværdigheder. Hver dag vandrer vi ad nye ruter og stier i et overkommeligt tempo. Undervejs holder vi pauser og gør ophold med fortælling og besøg ved udvalgte seværdige steder. Glæd dig også til traditionelle højskoleaktiviteter som fællessang, foredrag, film, og et positivt og aktivt fællesskab. Liselund Højskole er omgivet af den smukkeste parkhave tæt på Antvorskov Klosterruin.
Pris fra kr. 4.750,-
Se priser under tilmelding.
