Frilufts- og naturliv

Natur og frisk luft i hverdagen øger vores livskvalitet. På dette kursus skal du undervises om naturen i naturen. Vi skal i praksis opleve, hvad naturen kan byde på, som spisekammer, helbreder og rekreativt rum. Vi ser på vores forhold til friluft- og naturliv og hvordan vi har brugt naturen gennem historien. Du vil gå fra kurset med inspiration, viden og værktøjer til at bruge naturen mere i din dagligdag.

Glæd dig også til fællessang fra højskolesangbogen og foredrag i vores unikke historiske højskolerammer.