top of page

Broderi

Måske har du aldrig prøvet at lave korssting før, eller også har du fået lyst til at få ild i nålen igen. 


Dette kursus er for dig, der har lyst til at opleve en anderledes tilgang til korsstingsbroderi og samtidig få et smil på læben. Ja måske går det faktisk så galt, at du kommer til at grine op til flere gange! Alle kan være med uanset niveau. Kurset er blottet for teknik-tyranni og Broderisten garanterer, at der ikke findes en skammekrog!  


Vi skal bl.a. arbejde med broderede lappeløsninger af forskellig art, så små pletter/huller på tøjet kan broderes væk og tøjet dermed kan beholde sin plads i garderoben. Kurset inviterer til at lære en bred vifte af broderimotiver, teknikker, tips og tricks og nyttige og unyttige ting og sager, du kan brodere og brodere på.


Det er faktisk ikke kun huller og pletter der kan broderes væk! De fleste, der elsker et godt håndarbejde, ved at trælse tanker også kan jages på flugt i processen, så vær med til at brodere det hele væk! 

Glæd dig til en uge med fællesskab og højskolesang i Liselund Højskoles smukke historiske rammer. 


Pris fra 4.850,- kr. pr. person.

Se priser under Tilmelding.

bottom of page