Syd for Slagelse, på Antvorskov Banke bygedes i 1165 et kloster, som siden skulle blive Nordens største Johanitterkloster. Jorden havde munkene fået af Valdemar den Store.

Herfra begyndte Biskop Absalon frigørelseskampen mod venderne i 1182. Her lod Dronning Margrethe I sin søn Oluf kåre til konge ved danehof i 1376. Her prædikede den unge munk Hans Tausen som den første Luthers lære i Danmark. For enden af Slotsalléen i Slagelse står der en mindesten, og på `Liselund` hænger der en mindetavle over denne store reformator.

Frederik II omdannede i 1580 klosteret til kongeslot. Han var glad for at opholde sig der, ikke mindst pga. den gode jagt. Han døde på Antvorskov Slot i 1588. Herefter blev Antvorskov lensmandsbolig. Under svenskekrigene 1640-1720 gik det hårdt ud over bygningerne: bønderne hentede byggematerialer her.

I 1774 blev slottet sat på auktion. Det blev opdelt i en række herregårde. Antvorskov hovedgård blev erhvervet af Constantin Brun. Han anlagde alléen ind til Slagelse, og han udstykkede i 1806 Charlottedal, Augustadal, Idagård og Carlsgård. I 1812 frasolgte han en haveparcel på 60 tdr. land (33 hektar)til læge Chr. Anker Wilhelm Guldbrandt, som lod gården Liselund opføre, delvist af munkesten fra det gamle slot. I midten af 1800-tallet frasolgtes det meste af jorden til Idagård, og gården blev en lystgård.

I begyndelsen af 1900-tallet besøgte frimenighedspræsten i Høve, Niels Dael, Liselund og blev charmeret af den frodige have. Da han i 1908 hørte, at enkefru Augusta Veronica Møller ville sælge, meldte han sig straks som køber.

 Niels Dael

Niels Dael var bondesøn fra Bjergby i Vendsyssel, født i 1857. Han blev i 1886 ordineret som præst i frimenigheden på Mors, hvorefter han sammen med sin hustru Martine rejste til Tandil i Sydamerika. I elleve år var han præst for danskerne i Argentina.

Efer hjemkomsten til Danmark blev Niels Dael i 1898 ansat som frimenighedspræst i Høve. Da Havrebjerg frimenighed etableredes i 1904, blev han også præst der. Han var menighedernes præst indtil 1942.

Med købet af Liselund i 1908 var rammerne til stede for en række af de ideer, som Niels Dael havde arbejdet med i flere år. Den 3.-17. januar 1909 afholdtes det første Vintermøde, et 14-dages møde med 150 deltagere fra hele landet. Dagene fulgte et fast mønster: morgenandagt og bibeltime om formiddagen, foredrag om forskellige emner om eftermiddagen, drøftelser og sangtime om aftenen. Kendte grundtvigske præster og højskolefolk var talere side om side med universitetsprofessorer. I august samme år blev der med lige så stor tilslutning inviteret til Sommermøde.

I vinteren 1911-12 tog 'menighedsskolen' sin begyndelse. Det var Niels Daels tanke, at menigheden ikke blot skulle sidde i kirken og lytte til præsten - menigheden skulle sætte sig ind i emner som Bibelen, salmerne, kirkehistorie mm. Menighedsskolen fortsatte sit virke frem til begyndelsen af 2. verdenskrig. Omkring 20-30 personer deltog hver vinter i 4 måneders undervisning, afbrudt af Vintermødet.

Liselund blev i 1944 beslaglagt af tyskerne, som ødelagde inventar, bygninger og haven. Men en stor indsats sikrede, at der allerede igen fra august 1946 kunne holdes Sommer- og Vintermøder på Liselund. Fra midten af 1950'erne har andre institutioner afholdt kurser og møder på Liselund.